AG natur

Seneste møder

Seneste møder i AG Natur

13. september 2023

Deltagere: Tove Kallestrup, Jørgen Klaris, Jonas Lund Nissen (referent), Uffe Krogh Larsen, Ole S. Nielsen, Lars Børgesen.

Baggrund og Siden sidst: Der har været en meget kommunikation mellem Borgerforeningen og Viborg Kommune vedrørende den Lokale Udviklings Plan (LUP) for Tapdrup, som blev godkendt den 17. maj 2023. Kommunen støtter fortsat vores udviklingsprojekter, herunder projekter i Nørreådalen.

8. november 2023

Deltagere: Tove Kallestrup, Flemming Jensen, Jonas Lund Nissen, Uffe Krogh Larsen, Ole S. Nielsen, Bent Mikkelsen.

Baggrund og Siden sidst: Bruunshåbs Erfaringer: Carsten Andersen delte erfaringer fra brobygningen i Ø-Dalen i Bruunshåb, herunder vigtigheden af ejerskab og drift samt myndighedsansøgninger i sårbare naturområder.

Organisering og Opgaver: Der blev drøftet overordnede ønsker til en samlet stiplan for hele området, herunder etablering af board-walk, landingsplads og fugletårn. Jonas vil etablere en IT-platform med relevante dokumenter.

Naturvandringer og Lodsejermøde: Den seneste naturvandring fandt sted den 11. november i Vesterskoven. Den næste naturvandring er planlagt til den 27. januar 2024. Ole og Jonas afholdt et lodsejermøde den 15. november, hvor halvdelen af de indbudte lodsejere deltog.

29. januar 2024

Deltagere: Tove Kallestrup, Jonas Lund Nissen, Jørgen Klaris, Steffen Fogh, Ole S. Nielsen, Bent Mikkelsen.

Baggrund og Siden sidst: Viborg Kommune køber arealet syd for shelterne og ned til Nørreåen med henblik på etablering af en ny landingsplads. Fjernelse af de gamle brædder betales af Viborg Kommune. Jonas præsenterede hovedpunkter i et aftalepapir om trampestier.

Natura 2000+ Handleplaner: Høringsperiode er annonceret.

Landskabsråd for Nørreådalen: De tre kommuner Favrskov, Viborg og Randers har udarbejdet en regional landskabsstrategi for Nørreådalen. Jørgen Klaris udpeges som medlem af Landskabsrådet.

26. august 2024

Deltagere: Tove Kallestrup, Jonas Lund Nissen, Jørgen Klaris, Steffen Fogh, Ole S. Nielsen, Bent Mikkelsen.

Baggrund og Siden sidst: Status vedrørende lodsejeraftaler og fjernelse af den gamle gangbro fra 2009 blev gennemgået. Der blev også givet en status på ansøgningsprocessen for den nye gang- og flydebro til åen.

Projektmagere: Jonas præsenterede opgaverne for projektmagerne, herunder indhentning af tilbud, fundraising og ansøgninger til fonde. Der blev også diskuteret behovet for et kursus i ansøgninger til fonde.

Borgerindsamling: Der blev udarbejdet et oplæg til en borgerindsamling for at skaffe midler til projektet.

Naturvandringer: Planlægning af kommende naturvandringer blev drøftet.

Landskabsrådet: Jørgen gav en status fra Landskabsrådet.

Turist i Egen Kommune: Rudolf og Jørgen informerede om satsningen “Turist i egen kommune”, som også omfatter fotografering i lokalområdet.

 

Samlet Plan: Drøftelse af elementer til en samlet plan/projektbeskrivelse, herunder gangbro, landingsplads, stisystemer, formidling via skiltning, fugletårn, og naturvandringer.