Børnehave, Dagpleje & Skole

Børnehaven

Tapdrup er en super dejlig by at være barn i
Der har været skole i Tapdrup siden 1788, men i 1991 blev skolen nedlagt.
I den tidligere skoles bygninger på Tapdrupvej, har der siden 1996 været en kommunal børnehave. Denne blev udvidet med en vuggestue i 2008 og huset blev ombygget igen i 2013. Det er nu et dejligt integreret børnehus med plads til 22 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.

Børnehuset er indrettet med flere mindre rum, et stort køkken hvor køkkenassistenten laver alle måltider til børnene, en gymnastiksal til fysisk udfoldelse og 2 skønne legepladser at boltre sig på. Legepladsen foran huset er en lille asfalteret legeplads der blandt andet egner sig til at cykle på, og bag ved huset ligger en kæmpestor kuperet legeplads med mange gode og spændende legemiljøer.

Børnehuset er beliggende i Tapdrups naturskønne omgivelser, hvilket giver fine muligheder for oplevelsesrige ture ud af huse

Vejen til skole er som en leg

Tapdrups skolebørn går nu på Møllehøjskolen i Bruunshåb til og med 6. klasse, og derefter på Overlund Skole.
Der kører skolebusser til Møllehøjskolen hele skoleåret, og til Overlund Skole i vinterhalvåret. Ellers følges banestien af mange skolebørn på cykel når vejret tillader.

Læs mere