Borgerforeningen

Tapdrup Borgerforening søger at skabe udvikling i Tapdrup samtidig med, at vi varetager borgernes interesser.
Vores vision er en levende landsby, som bygger på traditionelle landsbyværdier.
Det vil sige, at man som borger tør og vil være med til at tage ansvar for det sted man bor – sammen med de mennesker, man bor sammen med.
Gennem et aktivt landsbyfællesskab skal Tapdrup være et attraktivt sted at bo for både børn, ældre og familier.

Medlemskab af borgerforeningen

Hvis du har lyst til at blive medlem af borgerforeningen, så skal du blot betale det girokort, som bliver uddelt én gang årligt. Du kan også kontakte borgerforeningens kasserer direkte.

Kontingent koster 150 kr. per husstand. Pengene anvender vi bl.a. til at udgive Tappen. Herudover betaler borgerforeningen for pasning af byens “grønne arealer”.

Medlemskabet giver dig bl.a. ret til at deltage i generalforsamlingen, hvilket giver dig mulighed for en dialog om udviklingen i Tapdrup. Generalforsamlingen holdes så vidt muligt den sidste torsdag i februar.

Du bliver medlem af Borgerforeningen ved at betale det girokort, som uddeles en gang om året

Tilmeld dig borgerforeningen på MobilePay

Vi arbejder på en løsning, hvor man kan indbetale kontigent på MobilePay

Tilmeld dig borgerforeningen her

6 + 5 =

Hvad laver Borgerforeningen ?

w

Dialog med kommunen

Borgerforeningen forsøger, at holde møde med kommunen. Her fremfører vi vores ønsker, både til den overordnede udvikling, men også til konkrete forhold omkring fx trafiksikkerhed, vedligeholdelse af grønne områder osv. Hvis du har emner, som borgerforeningen bør påpege overfor kommunen, så er du velkommen til at kontakte os.

Beboerbladet Tappen

Alle medlemmer af borgerforeningen i Tapdrup får gratis et nummer af vores beboerblad Tappen, som udkommer fire gange om året.
Tappen bliver udgivet af en selvstændig redaktionsgruppe.
Se kontaktoplysninger under adresser & telefonnumre

Arrangementer

I samarbejde med de øvrige foreninger og grupper i Tapdrup holder vi forskellige aktiviteter. Det er bl.a. informationsmøde for tilflyttere, Skt. Hans aften, bankospil, juletræstænding og lignende arrangementer. Endvidere støtter vi de fællesspisninger, som vi alle skiftes til at stå for.

Har du ideer eller forslag til et arrangement, så kontakt borgerforeningen eller en af de nævnte grupper.
Arrangementerne omtales løbende i Tappen.

Se arkivet med Tappen her

Grupper

I Tapdrup er der nedsat grupper, som står for forskellige aktiviteter. I øjeblikket er der bl.a. en kreativ gruppe, historisk gruppe, kulturgruppe, naturgruppe. Hvis du har lyst til at deltage, så er grupperne generelt meget interesserede i at få nye aktive medlemmer. Hvis du vil lave en ny gruppe, så kontakt eventuelt borgerforeningen

Flagallé

Hvis du har en mærkedag, som du vil have gjort ekstra festlig, så kan vi tilbyde at opsætte en flagallé.
Du finder kontaktoplysningerne under adresser & telefonnumre

Tapdrup Puljen

Borgerforeningen administrerer Tapdrup Puljen, som kan yde støtte til almennyttige formål i Tapdrup.
Foreninger og borgere i Tapdrup kan søge om tilskuddet.
Læs mere om Tapdrup puljen

Legeplads og aktivitetsområde

Vedtagelsen af borgerplanen har bl.a. ført til etablering af legeplads og aktivitetsområde syd for Stationsvej samt til etablering af stisystem til Nørreåen. I de kommende år håber vi på at gennemføre en udbygning af aktivitetsområdet.