Grupper i Tapdrup

Bruunshåb/Tapdrup Idrætsforening

Den lokale idrætsforening hedder Bruunshåb/Tapdrup Idrætsforening, i daglig tale B/T. Klubbens udendørs idrætsanlæg ligger på Vibækvej 43 i Bruunshåb, mens alle indendørs aktiviteter normalt finder sted i Møllehøjhallen i Bruunshåb. Klubben bestræber sig på at have tilbud i alle de idrætsgrene, som områdets befolkning viser interesse for.

En del af aktiviteterne foregår i samarbejde med Sdr. Rind/Vinkel Idrætsforening (SVIF). De to idrætsforeninger dækker Møllehøjskolens skoledistrikt. Der tilbydes bl.a. deltagelse i fodbold, badminton, gymnastik, håndbold, disk golf & open fitness.

Klubben hører meget gerne fra dig, hvis du er interesseret i at dyrke sport, eller hvis du har lyst til at blive leder eller træner i klubben.

Se mere info på deres hjemmeside