Udviklingsworkshop om Tapdrups fremtid
AFLYSNING – Udviklingsworkshop om Tapdrups fremtid.
Kære medborger i Tapdrup
Kom til udviklingsworkshop 30. september, 19-21:30 i forsamlingshuset.
Vi skal finde ud af, hvordan vi som borgere i Tapdrup ønsker, vores by skal udvikle sig i årene fremover. Vi skal finde frem til de forslag, ønsker og ideer vi sammen har, indenfor temaerne
- Byens fysik som handler om bygninger, byrum, omgivelser og trafikale forhold, og
- Byens liv som handler om aktører og aktiviteter.
Alle byens og egnens borgere, virksomheder, foreninger og institutioner er hjertelig velkomne.
Til at styre processen er nedsat en udviklingsgruppe, som består af repræsentanter fra bl.a. Borgerforeningen, TUT, Menighedsrådet, Forældre fra børnehaven og Husflidsgruppen.
Det bliver udviklingsgruppen, der sammen med kommunen skal samle alle de gode ideer, der kommer frem på mødet, så de til sidst kommer til at indgå i en fælles udviklingsplan for Tapdrup. Planen skal godkendes af byrådet.
Det er meget vigtigt for udviklingsgruppen, at I møder talstærkt op, både unge som ældre og nye som gamle, så vi sammen kan gøre Tapdrup til det bedste sted at bo og bosætte sig.
Viborg Kommune vil styre os igennem udviklingsworkshoppen. Men det er os som borgere, der skal komme med vores ønsker til fremtiden så mød talstærkt op!
Grundet COVID-19, beder vi om at der kun kommer 1 person fra hver husstand, så vi kan få så mange med som muligt med input til udviklingsplanen.
Med venlig hilsen udviklingsgruppen i Tapdrup
