Udviklingsworkshop – Tapdrup by

Hvornår:
18/11/2021 kl. 19:00 – 21:30
2021-11-18T19:00:00+01:00
2021-11-18T21:30:00+01:00
Hvor:
Tapdrup Forsamlingshus
Kontakt:
Borgerforeningen
28599525

Kære medborger i Tapdrup

Kom til udviklingsworkshop d. 18/11 kl 19-21:30 i Forsamlingshuset.

Tapdrup er blevet udpeget til at indgå i et projekt om borgerdrevne udviklingsplaner.

Vi skal finde ud af, hvordan vi som borgere i Tapdrup ønsker, vores by skal udvikle sig i årene fremover. Vi skal finde frem til de forslag, ønsker og ideer vi sammen har, indenfor temaerne

  • Byens fysik som handler om bygninger, byrum, omgivelser og trafikale forhold, og
  • Byens liv som handler om aktører og aktiviteter.

Alle byens og egnens borgere, virksomheder, foreninger og institutioner er hjertelig velkomne.

Til at styre processen er nedsat en udviklingsgruppe som indeholder borgere fra byens forskellige foreninger og private personer. Så gruppen repræsenterer hele byen.

Det bliver udviklingsgruppen, der sammen med kommunen skal samle alle de gode ideer, der kommer frem på mødet, så de til sidst kommer til at indgå i en fælles udviklingsplan for Tapdrup. Planen skal godkendes af byrådet.

Det er meget vigtigt for udviklingsgruppen, at I møder talstærkt op, både unge som ældre og nye som gamle, så vi sammen kan gøre Tapdrup til det bedste sted at bo og bosætte sig.

Viborg Kommune vil styre os igennem udviklingsworkshoppen. Men det er os som borgere, der skal komme med vores ønsker til fremtiden så mød talstærkt op!

Med venlig hilsen udviklingsgruppen i Tapdrup

Rul til toppen